.

Badeferien indstilles

Det er i orden med os at Arkimedes har betragtet havet som sit rette element for millioner af år, men nu kravler vi altså op af badestige for sidste gang i en periode, for nu vil vi til fastlandet og studere hvad menneskene i antikkens Grækenland har udført de sidste tusinder af år. 

Vi satte derfor kursen endnu sydligere og anløb byen Katakolo på den Græske halvø Peloponnese. Dette er stedet hvorfra det er lettest at komme med bus til det sted hvor de Olympiske Lege opstod !

Velankommen til Katakolo blev vi mødt at en venlig ung mand på en gammel minicykel som han omhyggeligt låst hver gang han satte den fra sig. ”You want at hot shower” sagde han venligt medens vi kikkede på hinanden og tænkte; ”lugter vi virkeligt SÅ meget” !

Da vi venligt afslog, tilbød han os rødvin fra hans egen have, til en pris af 1,66 Euro for 1 liter – se det er en pris som langturssejlere kan lide, så vi bestilte straks 3 liter.

Det viste sig, at den unge mand på ca. 30 år - i lighed med den lokale skytsengel på Kefalonia, hvis kiste vi besøgte og hvor vi kyssede de balsamerede fødder som stak ud af kisten til offentlig tilbedelse -  hed Gerisimus. Altså måtte vi behandle ham med respekt.

Gerasimus var ung, faktisk så ung at han endnu ikke helt havde fundet sin egen tøjstil, men derimod havde kopieret nogle af de stilarter som unge mennesker læser om i bladene. F.eks. havde han et par sorte og knap så rene joggingbukser hængende et godt stykke nede under maven, medens hans torso var dækket af en løsthængende rødternet skjorte som kun var knappet i hvert 2. hul. Disse to klædningsgenstande dækkede knapt en kraftig hvid undertrøje og et par hvide underbukser som nok syntes rene, men som unægtelig var malplaceret på en kraftigt svendene krop i 35 graders varme. Småfnisene besluttede vi at denne stilart var hentet fra ”cool street dress code”. Det eneste der ikke passede var de enkle, elegante og uindfattede briller som tydeligvis kom fra en Italiensk designers hånd. At brillerne var fedtede og sat temmelig skævt på hans ansigt, skabte kun yderligere forvirring i vort indtryk af Gerasimus. På fødderne havde han et par helt nye Nike tennissko der skinnede så hvide og rene at hele byen kunne se omtalte person når han på minicyklen trissede rundt i byen.

Som det altid går med os ombord på Sunray, endte vores samtale med, at vi blev inviteret hjem til ham for at hilse på hans far og mor.

Disse to venlige, og efter Græsk målestok velklædte, mennesker sat på terrassen på den bolig der havde være i familiens eje i flere generationer, og som lå helt fantastisk midt på en bjergskråning med en helt enestående udsigt over byen, havnen og havet. Jo Familien Gerasimus synes nok at være fra små kår, men da vi med en pose tomater fra deres have, igen vandrede ned af de stejle trapper mod byen, var vi ikke i tvivl om at Gerasimus var den førende købmand og ejendomsbesidder i denne del af Peloponesien.

For helvede hvor vi grinte da vi satte læberne til glasset med ”vin” fra ”Gerasimus Incoporatet wineyard” !

Græske tyveknægte og sheriffer !

 ”Nu skal vi altså i gang med kulturen”, sagde vi til hinanden den følgende dag, og drog af mod stedet hvor de Olympiske lege har taget sin begyndelse.

”Bussen går kun én gang om dagen, du skal skifte halvvejs og turen tager ca. 2 timer alt i alt …. og at komme retur er endnu vanskeligere” fortalte damen ved busstoppestedet os.

Stor smilende kom der en taxa chauffør op til os og gav os et ”godt tilbud” om at køre os til Olympia, ”Nej tak” sagde vi rystede over prisen.

Stor smilende tilbød et biludlejningsfirma at leje os en bil til en ”meget favourabel pris”, ”Nej tak” sagde vi chokeret over prisen.

Stor smilende tilbød en beskidt og luvslidt ung mand på et gadehjørne at leje os en scooter – til "en stærkt nedsat pris", ”Ja tak” sagde vi, medens vi i vort stille sind endnu engang forbandende Grækernes overdrevne forretningstalent.

”Til helvede med prisen, nu skal vi på opldagelse” sagde vi til hinanden da vi på den gamle faldefærdige Scooter suste ud af landevejen mod Olympia.

”Kasket, Kasket” sagde det lokale færdselspoliti da vi blev stoppet …. nu ved vi altså at dét betyder styrthjelm, for en sådan havde vi ikke fået på hovedet. Vi fik dog spillet så dumme (hvilket er let nok i vore tilfælde) at vi fik besked på at forsvinde hurtigst muligt ! "Thank you" sagde vi på klingende Græsk da vi igen var på vej mod Olympia med alle vore sparepenge i behold.

Vi undersøger historien bag de Olympiske lege

De Olympiske lege som vi kender dem i dag, med professionelle atleter der i realiteten blot er majonetter for deres land, ligger langt fra det oprindelige formål med at samles på sletten ved Kronos.

Selve det at samles om en begivenhed startede for næsten 5000 år siden i den hellige lund Altis ved Kronos højen, mellem floderne Alpheios og Kladeos, og var oprindeligt med et religiøst formål. Først var det (medens alt endnu var kaos på jord, dsv. før selv guderne var bragt til verden) tilbedelse af moder Jord der udspandt sig her. Senere var det hendes søn Kronos og hans kone Rhea der blev tilbedt.

Det menes at det var på det tidspunkt at guden Zeus – der endnu stadig var et barn - blev bragt fra Kreta til Kronos, for senere at indtage pladsen som kongen blandt alle guder, at begivenheden tiltog sig også det sportslige element.

Af forskellige årsager (måske kampen mellem Zeus og Titanerne) glemte man legende, indtil Iphitos, kongen af Elis, genoplivede dem i år 776 før Kristus og kaldte dem de ”Panhellenic” lege. Siden blev der i en periode på 1.168 år, hvert 4. år, (293 gange) afholdt Panhellenic lege. Legende blev afholdt i sommer månederne Juli eller August, når der var fuldmåne, og varede mellem 1 og 4 dage. Vinderen af de respektive discipliner (hestevæddeløb med 2 eller 4 heste, løb, brydning eller boksning) blev kåret med en gren fra et oliventræ som med et saks af guld blev klippet af et oliventræ af selveste Zeus.

Dengang var det ægte og ærlig kamp mænd mod mænd, - for det var ikke tilladt for kvinder at opholde sig på Olympen hverken som deltager eller som tilskuer !

Da legene også blev afviklet som en tilbedelse af guden Zeus, var det meget naturligt at der midt på selve Olympen blev opført et imponerende tempel til hans ære. Templet var med 6 søjler på den ene led og 13 søjler på den anden (27 x 66 meter) og var opført af sten udhugget og tilpasset på stedet, men dækket med marmor. Inde i selve templet stod en statue af Zeus. Statuen – som vi i dag kender som et af oldtidsverdens 7 vidundere – var 12 meter høj og udført af marmor, guld og elfenben. Foran statuen var det udlagt et stort bassin som var fyldt med olivenolie, således at når solen skinnede ind af templets indgang, så gav olivenolien genskin, farve og nuancer på denne fantastiske statue, der samtidig blev spejlet og dermed forstørret i bassinet. Jo, Zeus var en imponerende gud !

Langt senere blev der opført et tempel til Zeus´s hustru – Hera, og det er fra det alter som stod uden for dette tilsvarende imponerende tempel, at ilden til de nutidige Olympiske lege tændes ved hjælp af et buet glas og solens stråler.

Selv den dag i dag bæres den tændte ild gennem tunnelen til det oprindelige stadion hvor lokale idrætsudøvere løber en runde med den, før den af et utal af atleter bæres til det land som afholder legene.

I år 2004 hvor legene jo afholdes i Athen, er planen den, at ilden skal ”løbes” gennem en række at de tidligere øststater før den i en utvivlsom imponerende ceremoni tændes i Athen.

Den lille besætning på Sunray var dybt imponeret og faktisk en smule rystede over det store indtryk som denne rejse tilbage i tiden havde på os. Det er dog fantastisk at vandre rundt i templer som kun vanskeligt kan bygges med moderne teknologi, og så tænke på at de er op til 3000 år gamle !